OPSKRIFT
SQUASHKAGE MED BRUNET SMØRCREME
Den hyggeligste efterårskage med duft af kanel og kardemomme – og den bløde brunede smørcreme gør den helt uimodståelig
INGREDIENSER
SQUSHKAGE
200 g brun farin
3 æg
200 g hvedemel
1 spsk stødt kanel
1 tsk stødt kardemomme
1 spsk bagepulver
½ tsk salt
100 g smeltet smør
300 g grøn squash, groftrevet
BRUNET SMØRCREME
100 g brunet smør, afkølet til stuetemperatur
150 g flormelis
2 tsk citronskal
200 g flødeost naturel
FREMGANGSMÅDE
Squashkage
Start med at brune smørret – det skal nemlig bruges til cremen senere. Når smørret har fået en gylden farve og dufter let af nødder, tages det af varmen og stilles til side, så det kan nå at køle helt af.
Pisk brun farin og æg, til massen bliver lys og luftig.
Rør mel, kanel, kardemomme, bagepulver og salt sammen i en skål, og vend det forsigtigt i æggemassen.
Tilsæt smeltet smør og revet squash, og rør dejen jævn.
Hæld dejen i en rund form (ca. 22 cm) med bagepapir i bunden, og bag den midt i ovnen ved 175 °C varmluft i 40–45 minutter.
Lad kagen køle helt af, inden du kommer creme på.
Brunet smørcreme
Når det brunede smør er blevet fast igen ved stuetemperatur, piskes det lyst og luftigt. Så tilsætter du flødeosten, flormelis.og citronskal og pisker det hele kort sammen. hvis du pisker for længe, kan den blive for blød.
Smør den brunede smørcreme ud over den kolde kage, og nyd den.